Umbrien: Italiens grønne hjerte

NYHED! TEMAREJSE med dansk rejseleder
8 dage - Inkl. Fly, 3* hotel, halvpension og stort udflugtsprogram

LÆSERREJSE: Nordjyske Fordele

Afrejse
9. maj 2012 fra Aalborg (via Kbh)

kr. 7.995,-
Pris pr. pers. v/ 2 pers. i dobbeltværelse

Flyinfo
09maj Afgang Aalborg 07:05 - ankomst Kbh 07:55
09maj Afgang Kbh 11:15 - ankomst Rom 13:45
16maj Afgang Rom 14:45 - ankomst Kbh 17:20
16maj Afgang Kbh 20:30 - ankomst Aalborg 21:15

 

Vores ønske har været at skabe en helt unik rejseoplevelse i de mest fantastiske og autentiske omgivelser. Valget er derfor faldet på Umbrien, da denne region ikke på samme måde er indtaget af turister som fx. naboregionen Toscana. Vi bor i byen Passignano tæt på Trasimenosøen, hvorfra der er rig mulighed for at opleve Umbriens skønhed og samtidig tage en afstikker til Toscanas must see, Firenze.

Gastronomien er her også noget helt specielt, og vi har omhyg-
geligt udvalgt vores spisesteder, så I får det absolut bedste af det italienske køkken. Alt er hjemmelavet og af de absolut bedste råvarer, så selv smagsløgene bliver sendt på en oplev-
elsestur ud over det sædvanlige. Umbriske vine anses for de bedste vine i Italien, og vi skal naturligvis også besøge en lokal vingård og se hvordan produktionen foregår.

Velkommen til en helt igennem autentisk rejse!

Afrejse
9. maj og 25. september 2012 fra København

Kr. 7.495,-
Pris pr. pers. v/ 2 pers. i dobbeltværelse

Inkluderet i prisen

  • Fly fra København-Rom
  • Transfer fra lufthavn-hotel t/r
  • 7 nætter på 3*hotel
  • Halvpension (morgen- og aftensmad)
  • 3 x frokost (dag 2, 4, 6)
  • Udflugter iflg. program
  • Dansk rejseleder








Tilkøb

  • Enkeltværelse: kr. 700,-
  • Afbestillingsforsikring: kr. 375 pr. pers.
  • Provinstilslutning: fra kr. 750,-




Hotel La Vela***

Vi bor på det hyggeligt familiedrevne hotel beliggende tæt på Trasimenosøen og det historiske centrum i Passignano, 27 km fra Umbriens hovedstad Perugia. Hotellet byder på faciliteter som reception, fælles stue, bar, restaurant samt overdækket terrasse, hvor aftenmåltidet kan nydes.  
Enkelt indrettede værelser med bad/toilet, hårtørrer, køleskab, balkon, tv, telefon samt flg. faciliteter mod tillæg: aircondition og safety boks.

Ayers Rock, Australia
Hotel La Vela

Bestilling hos SAMSON*TRAVEL

Bestil dette rejsetilbud eller hør mere om temarejsen til Umbrien på tlf. 9842 7800.

Du har også mulighed for at udfylde skema med ønsker til individuel rejse, så sammensætter vi det optimale tilbud.

DAGSPROGRAM


Dag 1 – Ankomst i Rom
Ankomst til Rom og transfer til hotellet i Passignano sul Trasimeno, hvor vi har base under hele opholdet.

Dag 2 – Heldagsudflugt til Firenze
Efter tidlig morgenmad på hotellet er der afgang til Firenze, som er kendt for sin kunst og arkitektur. Det anslås, at 350 ud af de 1000 største europæiske kunstnere enten har boet eller arbejdet i Firenze. Det historiske centrum har været på UNESCO's Verdensarvsliste siden 1982. Vi besøger byens kendte arkitektoniske bygninger; katadralen Santa Maria del Fiore, det imponerende klokketårn Campanile di Giotto, det kamtakkede fort-palads Palazzo Vecchio, som et af Toscanas mest imponerende rådhuse, og broen Ponte Vecchio over floden Arno. Efter frokost på restaurant i byen besøger vi Piazzale Michel-angelo, hvor David har den smukkeste udsigt over byen. Retur til hotellet i Passignano.

Dag 3 – Trasimeno og Fiskerimuseet
Turen går i dag til San Feliciano, hvor vi skal besøge fiskerne, som hver morgen står langs søen. Vi besøger også det gamle Fiskerimuseum. Inden vi forlader San Feliciano skal vi omkring den gamle oliven-mølle, som producerer et af de vigtigste, lokale produkter i området. Turen går videre til charmerende og stemningsfyldte by Castiglione del Lago, hvor vi går en tur i byens centrum og besøger de historiske steder og fæstningen Rocca del Leone. Herefter tid på egen hånd til frokost. Vi kører tilbage til hotellet, hvor der bliver tid til afslapning, inden der sidst på eftermiddagen er afgang til landsbyen Mugnanesi, hvor vi skal besøge den lille familiedrevne fiskerestaurant, som specialiserer sig i tilberedning af fisk fra søen. Vi indføres i hemmelighederne bag de gamle opskrifter og ser hvordan fiskene tilberedes, inden vi skal nyde denne dejlige specialitet.

Dag 4 – Perugia
På vejen mod regionens hovedstad, Perugia, foretager vi en rejse tilbage til Middelalderen i byen Gubbio, hvor vi går en tur i centrum, præget af snævre gader og gotisk arkitektur. Herefter videre til Perugia - en smuk by med et pulserende handels- og studenterliv. Vi lægger ud med at besøge det historiske centrum med Italiens nok vigtigste torv Piazza IV Novembre (tidl. Piazza Grande) med de omkringliggende historiske bygninger, de fortryllende underjordiske ruiner af Rocca Paolina, hovedgaden Corso Vannucci, Palazzo dei Priori, katadralen og den Etruskiske Port. Det er også i Perugia, at man finder det store universitet, hvor studerende fra hele verden kommer for at lære italiensk. Byen er desuden berømt for sin chokoladeproduktion og for Italiens vigtigste jazz festival. Vi får frokost på en af byens bedste restauranter, Osteria a Priori, i det historiske centrum. Herefter tid på egen hånd. Retur til Passignano og middag på hotellet.

Dag 5 – Madrevite
Efter morgenmad på hotellet er der afgang til Vaiano, en lille landsby på grænsen mellem Toscana og Umbrien. Vi gør stop på vingården Madrevite, hvor fætrene Simone og Nicola med begejstring og indlevelse fortæller om deres lille vingård og deres bestræbelser på at lave den absolut bedste vin. Vi får en rundtur på de tilhørende vin- og olivenmarker og efter traditionel landlig skik skal vi her nyde en fantastisk frokost i det fri - tillader vejret det imidlertid ikke, flyttes måltidet indenfor. Vi skal smage på udsøgte hjemmelavede retter af de bedste råvarer, selvfølgelig akkompagneret af de fortræffelige vine. Eftermiddag på egen hånd og middag på hotellet.

Dag 6 – Assisi
I dag går turen til Assissi, som er blevet en national helligdom - kendt for Den hellige Frans, der levede i denne by. Den berømte store kirke Basilica di San Francesco og andre bygninger og steder i området har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 2000. Vi skal møde den danske franciskanermunk, Fader/Bror Teodor Jørgensen, som vil fortælle om sit munkeliv og arbejdet med at introducere tilrejsende til Den Hellige Frans og til Assisi. Vi spiser frokost i Assissi, og om eftermiddagen går turen videre til den lille by Deruta, der er berømt for sit porcelæn. Vi besøger værkstedet og ser, hvordan keramikken bliver fremstillet. Retur til Passignano og middag på hotellet.

Dag 7 - Trasimenosøen
Efter morgenmad på hotellet kører vi langs Trasimenosøen. Vi gør holdt i Piegaro, en karakteristisk landsby, hvor vi besøger det specielle Glasmuseum og bliver introduceret for den gamle tradition, hvor glasflasker dekoreres med strå. Herefter går turen videre til Città della Pieve, en smuk middelalderby på grænsen mellem Umbrien og Toscana. Tid på egen hånd til frokost, hvorefter vi fortsætter til Panicale, som går for at være Umbriens smukkeste by. Retur til Passignano og middag på hotellet.

Dag 8 – Hjemrejse
Transfer til lufthavnen i Rom – hjemrejse til Danmark. På gensyn

Din Foretrukne rejserådgiver

SAMSON * TRAVEL A/S · Havnepladsen 5A · 9900 Frederikshavn · Tlf.: +45 98 42 78 00 · Fax: +45 98 42 78 05 ·  samson@Opdater venligst din browser!samson-travel.dk